Hjem - OYSHO

FORTROLIGHEDSPOLITIK

KORT OVERBLIK OVER VORES FORTROLIGHEDSPOLITIK

  1. HVEM ER VI? Virksomhedernes navne er FASHION RETAIL, S.A. og OYSHO ESPAÑA, S.A. Vi behandler dine personoplysninger som fælles dataansvarlige. Det betyder, at vi sammen står til ansvar for, hvordan dine oplysninger anvendes og beskyttes.   Se mere her.
  2. HVAD ANVENDER VI DINE OPLYSNINGER TIL? Vi anvender dine oplysninger (som du har givet os online eller personligt), blandt andet til at behandle din registrering som bruger, ekspedere dit køb af produkter eller tjenester, svare på dine spørgsmål samt, hvis du ønsker det, til at sende dig vores individualiserede henvendelser.Se mere her.
  3. HVORFOR ANVENDER VI DEM?Vi har ret til at bruge dine oplysninger af forskellige årsager. Hovedsageligt fordi vi har brug for dem for at opfylde den kontrakt, som du indgår med os ved at registrere dig og foretage et køb eller ved at anvende vores tjenester og funktioner, men der er også andre årsager, blandt andet for at kunne svare på dine henvendelser eller igennem det samtykke, som du giver os til at sende dig vores nyhedsbrev. Se mere her.
  4. HVEM DELER VI DINE OPLYSNINGER MED? Vi deler dine oplysninger med serviceydere, som yder supporttjenester til os, hvad enten det drejer sig om virksomheder, der tilhører Inditex-koncernen, eller eksterne samarbejdspartnere, som vi har indgået en aftale med, og uafhængigt af om de befinder sig i eller uden for EU.  Se mere her.
  5. DINE RETTIGHEDER. Du har ret til at få adgang til, berigtige eller slette dine personlige oplysninger. I visse tilfælde har du også andre rettigheder som for eksempel at modsige dig, at vi bruger dine oplysninger, eller nægte at udlevere dem. Det forklarer vi mere om senere. Se mere her.

Vi opfordrer dig til at læse hele vores fortrolighedspolitik for at forstå detaljerne omkring, hvordan vi anvender dine personoplysninger, og hvilke rettigheder, du har i forbindelse hermed.

*******

FØR VI STARTER…

  1. HVEM ER ANSVARLIG FOR BEHANDLINGEN AF DINE OPLYSNINGER?

De ansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger er:

Således er både OYSHO DANMARK og OYSHO SPANIEN (herefter benævnt “vi/os” eller “de fælles dataansvarlige”), ansvarlige for behandlingen. Det betyder, at vi sammen har fastsat og står til ansvar for, hvordan dine oplysninger anvendes og beskyttes.

  1. HVAD ANVENDER VI DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER TIL?

Afhængigt af hvilke produkter, tjenester eller funktioner, du ønsker at benytte dig af på et givet tidspunkt, har vi brug for specifikke oplysninger. Det kan dreje sig om følgende oplysninger:

Når vi beder dig indtaste dine personlige oplysninger for at give dig adgang til en funktion eller en tjeneste eller til platformen, markerer vi altid visse felter som obligatoriske. Det er, fordi vi har brug for dem for at kunne yde dig den ønskede service eller give dig adgang til den udbedte funktion.  Hvis du beslutter dig for ikke at forsyne os med disse oplysninger, er det muligt, at du ikke kan færdiggøre din registrering som bruger, eller at du ikke kan anvende visse tjenester eller funktioner.

Afhængigt af, hvordan du interagerer med vores platform, vil vi anvende dine personoplysninger til følgende formål:

FORMÅL

+ information

1. Håndtering afdin registrering som bruger af platformen.

Hvis du beslutter dig for at registrere dig som bruger af vores platform, har vi brug for dine oplysninger til at identificere dig som bruger af platformen og til at give dig adgang til de funktioner, produkter og tjenester, der er tilgængelige for dig som registreret bruger.  Du kan afmelde din konto som registreret bruger ved at kontakte os igennem vores kundeservice.

Du har også mulighed for at få adgang eller logge dig ind via et socialt netværk som Facebook, hvad enten det er for at registrere dig som ny bruger eller for at knytte indlogningen til din nuværende brugerkonto. Hvis det er tilfældet, importerer vi dine indlogningsdata samt din email-adresse, hvis du bemyndiger os til det, fra din brugerkonto til det sociale netværk. Ved at anvende denne form for indlogning har det sociale netværk mulighed for at sende os visse yderligere oplysninger fra din offentlige profil, såsom: dit navn, køn, tilnærmelsesvis alder eller profilbillede, i overensstemmelse med det sociale netværks brugerbetingelser, som vi anbefaler dig at læse grundigt igennem. Medmindre du bemyndiger os hertil, gemmer vi ikke disse yderligere oplysninger. Det er ligeledes muligt, at du ved brug af denne funktion stiller visse oplysninger vedrørende din aktivitet på det sociale netværk til rådighed. Under alle omstændigheder anbefaler vi dig at gennemgå de forskellige sociale netværks indstillinger for beskyttelse af personlige data og deres politikker for personoplysninger, således at du ved, hvordan de behandler dine oplysninger.

2. Udvikling, overholdelse og udførelse af købe- eller servicekontrakten, du har bestilt igennem platformen. 

Dette inkluderer behandlingen af dine oplysninger med følgende formål:

  • At kontakte dig med henblik på opdateringer eller information vedrørende de købte funktioner, produkter eller tjenester, inklusive udsendelse af kvalitetsundersøgelser vedrørende produkter og tjenester. 
  • Til håndtering af betalingen af de købte produkter uafhængigt af det anvendte betalingsmiddel.  For eksempel:
  • Hvis du ved køb af et af vores produkter igennem vores hjemmeside eller vores app vælger at aktivere funktionen til at gemme dine kortoplysninger til fremtidige køb, har vi brug for at anvende de oplysninger, der er nødvendige for at aktivere og udvikle denne funktion.  Ved at give dit samtykke til aktiveringen af denne funktion giver du tilladelse til, at dine oplysninger vises automatisk ved fremtidige køb, så du ikke behøver indtaste dem igen ved hvert nyt køb. Det forudsættes, at de er aktuelle og gyldige for fremtidige køb.  Du kan ændre eller slette dine kortoplysninger når som helst gennem betalingsmenuen enten i din konto som registreret bruger af vores hjemmeside eller i wallet-funktionen i OYSHO-appen.
  • Hvis du anvender wallet-funktionen til at betale dine direkte køb, har vi brug for dine oplysninger til aktivering af funktionen, så du kan foretage betalinger af køb i de fysiske OYSHO-butikker i Danmark (herefter benævnt “de fysiske butikker”).
  • Aktivering af de nødvendige mekanismer med henblik på at undgå svindel foretaget mod dig eller mod os under købsprocessen.  Hvis vi har grund til at tro, at en transaktion kan være svigagtig, kan det forårsage, at transaktionen blokeres.
  • Håndtering af mulige returneringer efter at købet er foretaget og håndtering af anmodninger om information vedrørende varers tilgængelighed, bestilling af produkter igennem platformen, eller for at yde service relateret til funktionen Personal Tailoring, afhængigt af om disse muligheder er tilgængelige på det givne tidspunkt.
  • Med henblik på fakturering og for at kunne forsyne dig med kvitteringer og fakturaer for køb, du har foretaget igennem platformen. 
  • For at kunne garantere dig andre tilgængelige funktioner eller tjenester som for eksempel køb, håndtering og brug af Gavekort eller Gavekvittering, samt at give dig adgang til brug af Wifi , som vi stiller til rådighed for vores klienter i de fysiske butikker.

3.Håndtering af dine anmodninger eller spørgsmål igennem vores kundeservicekanal

Vi anvender kun de personoplysninger, der er strengt nødvendige for at kunne håndtere din anmodning eller svare på dit spørgsmål.

4.Marketing

Dette inkluderer behandlingen af dine oplysninger med følgende formål:

  • Hvis du abonnerer på vores nyhedsbrev, anvender vi dine personoplysninger til at håndtere dit abonnement samt til at sende dig personaliseret information vedrørende vores produkter og tjenester via forskellige medier (for eksempel email eller SMS). Det er også muligt, at vi sender dig denne information via push-notifikationer, hvis du har aktiveret dem på din mobilenhed. 
    • Vi gør dig opmærksom på, at denne databehandling medfører, at din bruger- eller kundeprofil analyseres med henblik på at identificere dine præferencer og hvilke produkter og tjenester, der passer bedst til netop din stil, og sende dig tilpasset information.  Baseret på dine købs- og navigationsvaner vil vi for eksempel sende dig forslag om produkter, som vi tror kunne interessere dig, og du vil have adgang til funktionen ”Genskab min indkøbskurv”, hvis du er registreret som bruger.
    • Du kan afmelde nyhedsbrevet når som helst og uden omkostninger i menuen ”Nyhedsbrev” på platformen samt i henhold til de instruktioner, du modtager hver gang, du kommunikerer med os.  Hvis du ikke ønsker at modtage push-notifikationer, kan du deaktivere denne mulighed på din mobilenhed.
  • For at foretage reklamefremstød (for eksempel konkurrencer eller fremsendelse af din liste over gemte varer til den angivne email-adresse). Ved at deltage i reklamefremstød bemyndiger du os til at behandle de oplysninger, du forsyner os med, alt efter typen af reklamefremstød og til at anvende dem til kommunikation via forskellige medier som sociale netværk eller på selve platformen. Under alle reklamefremstød, du deltager i, vil du have adgang til disses retsgrundlag, hvor du kan finde mere information vedrørende behandlingen af dine oplysninger.
  • Offentliggørelse af fotos eller billeder, som du har delt offentligt, på vores platform eller via vores kanaler på de sociale netværk, forudsat at du giver os tilladelse dertil.

5. Analyse af brugervenlighed og kvalitet med henblik på at forbedre vores service.

Hvis du anvender vores platform, anvender vi oplysninger om dine navigationsvaner til analyse og statistik, med andre ord for at forstå den måde, hvorpå vores brugere interagerer på platformen, og dermed kunne tilføre forbedringer.

Vi vil også af og til udføre kvalitetsundersøgelser for at finde ud af, hvor tilfredse vores kunder og brugere er, og for at identificere muligheder for forbedring.

  1. HVILKEN KOMPETENCE HAR VI TIL AT BEHANDLE DINE OPLYSNINGER?

Vores retsgrundlag for at kunne behandle dine personlige oplysninger afhænger også af formålet, hvilket forklares nedenfor:

Formål

Kompetence

1. Behandling af din registrering som bruger af platformen

Behandlingen af dine oplysninger er nødvendig for overholdelsen af betingelserne for brug af platformen. Vi har brug for at kunne anvende dine personligoplysninger, så du kan registrere dig som bruger af platformen.

Hvis du vælger at få adgang eller logge dig ind via et socialt netværk, har vi ret til at anvende dine oplysninger, fordi du samtykker til det ved at give os adgang til dine oplysninger i det sociale netværk.

2. Udvikling, overholdelse og udførelse af købe- eller servicekontrakten.

Vi har brug for at behandle dine oplysninger for at overholde den købe- eller servicekontrakt, som vi har indgået med dig.

Det er muligt, at visse behandlinger af dine oplysninger i forbindelse med købsprocessen udelukkende aktiveres, fordi du beder om det eller giver tilladelse til det, som for eksempel ved opbevaring af betalingsoplysninger (kort) til fremtidige køb eller ved behandlingen af oplysninger, som er nødvendige til indscanning af kvitteringer via appens Wallet-funktion eller for at kunne informere dig om vores varers tilgængelighed. I disse tilfælde er vores retsgrundlag det samtykke, du har givet os.

Vi har en berettiget interesse i at udføre den nødvendige kontrol for at opdage og forebygge mulig svindel, når du foretager et køb.  Behandlingen af disse oplysninger har en positiv effekt for alle parter involveret i et køb, i særdeleshed for dig, idet vi har mulighed for at beskytte dig mod forsøg på svindel foretaget af tredjeparter.

3. Kundeservice

Vi har en berettiget interesse i at svare på dine anmodninger eller de spørgsmål, du stiller os via de forskellige eksisterende kanaler. Behandlingen af disse oplysninger er også en fordel for dig, idet vi har mulighed for at betjene dig korrekt og svare på dine spørgsmål.

Når du kontakter os, i særdeleshed i forbindelse med håndtering af problemer med din ordre eller det produkt eller den tjeneste, som du har købt igennem platformen, har vi brug for at behandle dine oplysninger for at kunne udføre købekontrakten.

Hvis din henvendelse drejer sig om udøvelsen af de rettigheder, vi informerer dig om nedenfor, eller om reklamationer over vores produkter eller tjenester, har vi ret til at behandle dine oplysninger i kraft afopfyldelsen af retlige forpligtelser fra vores side.

4. Marketing

Vores retsgrundlag for at kunne behandle dine personlige oplysninger med henblik på marketing er det samtykke, du giver os ved for eksempel at acceptere at modtage personaliseret information via forskellige medier, ved at autorisere push-notifikationer i din mobilenhed eller ved at acceptere retsgrundlagene for deltagelse i et reklamefremstød eller for offentliggørelse af dine billeder på platformen eller igennem vores sociale netværkskanaler.

Med henblik på at vise dig personaliseret information, har vi en berettiget interesse i at studere din profil baseret på den information, vi har om dig (såsom din navigation, dine præferencer og din købshistorik), og de personlige oplysninger, du har givet os, såsom alderstrin eller sprog. Behandlingen af disse oplysninger er samtidig en fordel for dig, fordi du på den måde får en bedre brugeroplevelse og får adgang til information, der passer til dine præferencer. 

5. Analyse af brugervenlighed og kvalitet

Vi har en berettiget interesse i at analysere platformens brugervenlighed og graden af tilfredshed hos vores brugere. Behandlingen af disse oplysninger er samtidig en fordel for dig, fordi målet er at forbedre brugeroplevelsen og tilbyde en bedre servicekvalitet.

  1. HVOR LÆNGE GEMMER VI DINE OPLYSNINGER?

Fristen for opbevaring af dine oplysninger hænger af formålet, som det forklares nedenfor:

Formål

Frist for opbevaring

1. Håndtering af din registrering som bruger af platformen

Vi anvender dine oplysninger så længe, du er registreret som bruger hos os (indtil du afregistrerer dig som bruger).

2. Udvikling, overholdelse og udførelse af købe- eller servicekontrakten

Vi anvender dine oplysninger så længe, det er nødvendigt for at håndtere dine køb af produkter eller tjenester, inklusive mulige returneringer, klager eller reklamationer i forbindelser med købet af specifikke produkter eller tjenester.

I visse tilfælde anvender vi kun dine oplysninger så længe, du ønsker det, som for eksempel i forbindelse med betalingsoplysninger (kort), som du har bedt os gemme til fremtidige køb. 

3. Kundeservice

Vi anvender dine oplysninger så længe, det er nødvendigt for at kunne svare på dine anmodninger eller spørgsmål.

4. Marketing

Vi anvender dine data, indtil du afmelder eller annullerer dit abonnement på vores nyhedsbrev.

Hvis du deltager i reklamefremstød, gemmer vi dine oplysninger i 6 måneder fra reklamefremstødets afslutning.

5. Analyse af brugervenlighed og kvalitet

Vi anvender dine oplysninger sporadisk under udarbejdelsen af et reklamefremstød eller en kvalitetsundersøgelse, eller indtil dine navigationsoplysninger anonymiseres.

Vi anvender dine oplysninger, så længe det er strengt nødvendigt for opfyldelsen af det aktuelle formål, derefter opbevarer vi dem under korrekte og beskyttede forhold, så længe der kan opstå ansvarsforhold i forbindelse med anvendelsen, i overensstemmelse med de gældende regler. Så snart mulige krav i forbindelse med hver sag forældes, sletter vi alle personoplysninger.

  1. DELER VI DINE OPLYSNINGER MED TREDJEPARTER?

For at kunne opfylde formålet med denne fortrolighedspolitik, er vi nødt til at give afdelinger af Inditex-koncernen og tredjeparter, som samarbejder med os om de tjenester, vi tilbyder dig, adgang til dine personlige oplysninger.

For at kunne tilbyde en effektiv service befinder nogle af de nævnte udbydere sig i områder uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor der ikke tilbydes samme type databeskyttelse som i den Europæiske Union. Det drejer sig om USA. I sådanne tilfælde overføres dine oplysninger under de korrekte garantier og altid med datasikkerhed for øje:

https://www.privacyshield.gov/welcome

https://ec.europa.eu/info/law/law-topic/data-protection/data-transfers-outside-eu/model-contracts-transfer-personal-data-third-countries_en

Vi gør dig opmærksom på, at vi vil dele dine oplysninger med vores moderselskab, Industria de Diseño Textil, S.A. (Inditex, S.A.), som er Inditex-koncernens holdingselskab, i overensstemmelse med legale krav til samme selskab.

  1. HVILKE RETTIGHEDER HAR DU, NÅR DU GIVER OS DINE OPLYSNINGER?

Vi forpligter os til at sikre dig fortrolighed i forbindelse med dine personoplysninger og garantere dig, at du kan udøve dine rettigheder. De fælles dataansvarlige har aftalt, at du kan udøve dine rettigheder uden omkostninger ved at skrive en email til os til en fælles email-adresse (dataprotection@oysho.com), hvori du oplyser os om begrundelsen for din henvendelse og hvilken rettighed, du ønsker at udøve. I tilfælde af at vi finder det nødvendigt for at kunne fastsætte din identitet, kan vi bede dig om en kopi af et dokument, der attesterer din identitet.

Uafhængigt af formålet med eller retsgrundlaget for behandlingen af dine oplysninger har du ret til at:

Hvis du har givet os dit samtykke til at behandle dine oplysninger med et hvilket som helst formål, har du også ret til at tilbagetrække det når som helst.  Nogle af de måder, hvorpå du kan tilbagetrække det, er forklaret i afsnit 2, hvor vi beskriver formålene med behandlingen af dine oplysninger.

Når vores kompetence til at behandle dine oplysninger er baseret på dit samtykke eller udførelsen af kontrakten, som det er beskrevet i afsnit 4, har du også ret til at bede om at få dine personoplysninger overført.  Det betyder, at du har ret til at modtage de personlige oplysninger, som du har givet os, på en struktureret, brugbar og maskinlæsbar måde, således at de kan overføres direkte til en anden enhed, i den udstrækning dette er teknisk muligt.

Når behandlingen af dine oplysninger er baseret på vores berettigede interesse, har du også ret til at modsige dig behandlingen af dine oplysninger.

Endelig minder vi dig om din ret til at indgive klage til den ansvarlige kontrolmyndighed for beskyttelse af persondata, i dette tilfælde til:

  1. HVAD SKER DER, HVIS DU GIVER OS EN ANDEN PERSONS OPLYSNINGER?

Vi tilbyder funktioner eller tjenester, som kræver, at vi behandler personlige oplysninger tilhørende en tredjepart, som vi har modtaget fra dig. Det er for eksempel tilfældet ved aktivering og forsendelse af gavekort eller håndtering af bestilling af gavekvitteringer. Når du giver os en tredjeparts personlige oplysninger, forpligter du dig til at have informeret denne om formålet hermed og om, hvordan personlige oplysninger vil blive behandlet.

  1. ÆNDRINGER I FORTROLIGHEDSPOLITIK.

Det er muligt, at vi ændrer indholdet i denne fortrolighedspolitik, hvis vi skulle finde det nødvendigt. Hvis vi ændrer indholdet, giver vi dig besked igennem platformen (det kan for eksempel være med et banner, en pop-up eller en push-notifikation). Det kan også være, at vi sender information om det til din email-adresse, når den pågældende ændring får betydning for dine oplysninger, således at du har mulighed for at gennemlæse ændringerne, vurdere dem og eventuelt modsige dig dem eller afmelde dig en tjeneste eller funktion. Vi opfordrer dig til at gennemlæse denne fortrolighedspolitik med jævne mellemrum for at holde øje med eventuelt mindre ændringer, og om vi indfører eventuelle interaktivitetsforbedringer. Husk, at du altid har adgang til den via vores hjemmeside og vores app.

  1. INFORMATION OM COOKIES

Vi bruger cookies og andre funktioner for at forbedre din navigation på platformen, for at forstå, hvordan du interagerer med os, og, i visse tilfælde, for at kunne vise dig annoncering, der er tilpasset dine navigationsvaner. Vi beder dig læse vores cookies-politik for bedre at forstå vores brug af cookies og andre funktioner, formålet hermed og anden information, som kunne have interesse for dig.